I dag, den 7. maj, får en digitaliseret og renset udgave af Ridley Scotts “Blade Runner – Final Cut” premiere i biograferne.

Sådan en mega-scifi-klassiker egner sig jo fabelagtigt til at tage på en tidsrejse, så det gør vi straks.

Jeg så den spritnye Blade Runner – Director’s Cut mandag den 7. december 1992 i London i MGM-biografen på Shaftesbury Avenue. Og som det fremgår nedenfor, fyldte den meget i min dagbog i de dage.

Lige på dette håndskrevne tidspunkt i dagbogen sidder jeg i lyset fra to stearinlys (jo jo) på 9. sal i Nordlondon i selskab med min amerikanske roommate Megan og skriver et brev til en gymnasieven, der tilsyneladende lige er blevet 20 (hvilket jeg kommenterer med et meget teenage-agtigt “GLUP!”  20 år er VILDT voksent på det her tidspunkt).

“Jeg stirrer ud over byens lys, der bliver ved med at fascinere mig. Jeg har lige set Blade Runner – Director’s Cut (ikke at jeg kan huske hvordan originalen var, bortset fra at slutningen var anderledes) så derfor er der lige nu noget dobbelt så tiltrækkende og skræmmende og smukt over de fjerne neonblink og talløse, anonyme lysprikker. Hvorfor er neonlys spejlet i vandpytter så fascinerende? Jeg bliver aldrig færdig med at udforske den her by. Det føles faktisk som om, jeg overhovedet ikke er begyndt endnu”, skriver Londonbegejstrede TeenageChristina.

Og med tonen således slået an, skal vi til det. Her er din helt egen gør-det-selv-Blade Runner-tidsrejsemaskine.

Sådan dyrker du Blade Runner ordentligt – 9 essentielle tips

1) Tjek først og fremmest, at du ikke selv er en robot.

2) Dyk ind i den vilde, tætbevoksede jungle af Blade Runner-samples
Lyde, sætninger og musikstumper fra lydsporet af Blade Runner er blevet samplet tusindvis af gange i elektronisk musik, og ikke overraskende riiiiigtig meget i jungle. Forvrængede stumper af Vangelis’ rugende soundtrack og Rutger Hauers replikant-replikker passer bare godt til dyster darkside-noia.  Her er høj kvali fra Dom & Roland – Deckard’s Theme. MANGE gode samples her. I’ve seen things you people wouldn’t believe.

3) Find det bedst anvendte Blade Runner-sample af dem alle
Nej, bare rolig. Det har jeg gjort for dig. Det er lige her: Jonny L – More Life. MEGAGODT. Og endnu engang med Rutger Hauers (voldsomt modificerede) stemme i hovedrollen. I Want More Life! Og desperationen EKSPLODERER i trommerne.

4) Drøm om elektriske får
Læs eller genlæs “Do Androids Dream of Electric Sheep” af Philip K. Dick – bogen fra 1968, som Blade Runner er bygget på. Den er et mørkt og vemodigt mesterværk (med betydeligt mere humor og satire end filmen). Den har ikke bare en fuldstændigt magisk titel, men også en af de bedste og mest sigende første sætninger ever: “A merry little surge of electricity piped by automatic alarm from the mood organ beside his bed awakened Rick Deckard”. Sådan får man lige rullet hele tematikken elegant ind i én stærk sætning. Applaus! Den efterfølgende morgenscene med et mood organ-modificeret par-skænderi er en af de bedste i hele bogen.

5) Drøm også løs om det nye liv, der venter dig in the outerworld colonies
“The chance to begin again in a golden land of opportunity and adventure”. Dom & Roland gør det igen. Imens vi lytter, kan vi jo lige tænke over rygterne om, at en Blade Runner 2 er på vej. Med Ryan Gosling. Manden, der helt ud i sit navn lyder som et lifligt kuldegys.

6) Hold fast!
Et lidt tættere kig på teenagedagbogen.  All those moments will be lost in time like tears in rain har jeg skrevet i den dekorativt lysende kuppel lige over Harrison Ford. Endnu en sætning fra den afsluttende rooftop-monolog af Rutger Hauer/Roy Batty, inden han sætter sig til at dø i regnen med et søm igennem håndfladen.

Dengang syntes jeg, Roy Batty-figuren var betydeligt mere uhyggelig, end jeg synes i dag, men jeg kunne tydeligvis sagtens relatere til hans vemod: Replikanten, der var lidt for glad for livet, og syntes, det var mega-ærgerligt, at alle de utrolige ting, han havde set, bare skulle forsvinde.
Det var et meget stærkt tema i min dagbog, især da jeg var teenager og i første halvdel af tyverne: At hvis jeg bare kunne få skrevet alt ned, så kunne jeg også holde fast i det. Jeg opgav på et tidspunkt den der drøm om den komplette dagbog (heldigvis, I guess), men det var en besættelse i årevis.

Selvom man ALDRIG får nok med, uanset hvor energisk en skriver man er, ved jeg af erfaring, at det gør underværker for hukommelsen at skrive dagbog (eller hvordan man nu vælger at registrere og reflektere over sin tilværelse, efterhånden som den folder sig ud).

Med Blade Runner-brillen på kan det også ses som en måde lige at verificere, at man er menneske, og ikke en maskine med implanterede, syntetiske minder og kunstige følelser, indprogrammeret på forhånd.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi selv kan mærke forskel.

7) Menneske eller maskine?
Hvis du ER en replikant… well, så nyd det med alle dine syntetiske nerveceller på vid gab. Der er masser af god musik skabt præcis til dig.

8) Get lost
Det kan også have sine fordele.

9) Get the shirt
Og nu vi er ved maskiner (og drømme): Hvis du er til point’n’click’adventures, så vil jeg varmt anbefale fabelagtige The Dream Machine – et magisk computerspil bygget af ler og pap. Hovedpersonen Victor har en nøjagtig kopi af den skjorte, som Harrison Ford har på i Blade Runner. Som skaberen af spillet sagde til mig: “Det er bare den flotteste skjorte nogensinde”.