Hvor pinligt er det egentlig at læse sin teenagedagbog op på tv?

Mandag aften klokken 21.30 læste jeg så op af min teenagedagbog på tv, og nu kan det ses her.

https://www.dr.dk/tv/se/kaere-dagbog/kaere-dagbog-5-8#!/26:15

Det er selvfølgelig krølle-tæer-agtigt pinligt at læse op af sin 15-årige afstandsforelskelse på tv, og som jeg skrev om i Hvordan ens teenagedagbog havner på DR3, havde jeg pænt mange overvejelser omkring hele projektet.

klassisk forfest hos lene før gymnasiefest
15 år og kun modig på visse punkter.

Men altså, tre ting:

1) Det ER sundt at få rykket ved grænserne for, hvad man tør. Og lærerigt. Så det synes jeg, man skal prøve at blive ved med at gøre, selvom det ikke altid er lige behageligt.

2) Eftersom store dele af de dagbogssider, jeg læser op, netop handler om at være totalt handlingslammet i sin 15-årige afstandsforelskelse, fordi jeg for alt i verden netop vil undgå at foretage mig noget, der kunne blive pinligt… well, det understreger bare pointen.

klædt ud foran gymnasiet2b) I øvrigt meget mærkeligt, at man så som selvsamme 15-årige var helt uhæmmet, når det kom til at få en idé som “hey, lad os klæde os ud som punkere i dag og tage i skole!”, og så bare gjorde det. Bare for at se, hvad der så skete. Lige der er jeg nok blevet mindre modig med alderen. Heldigvis nok også kun der.

3) Som teenagere er vi allesammen halvfærdige prototyper på en eller anden måde. Jo jo, vi står allesammen der på scenen (altså som voksne, i tv-programmet) og udleverer vores helt egen særlige unikke måde at være 15 og følsom på, og samtidig er der bare så mange af de ting, vi har skrevet og tænkt og rodet os ud i, der minder om hinanden. Derfor sjovt.

Og hurra for mine medoplæsere på dén aften (det er ikke helt de samme som i sammenklipningen), der nogle gange læste noget op, hvor jeg tænkte okaaaaay, mit er jo NÆSTEN ikke pinligt i forhold til det der!

(Og så alligevel). Thanks for sharing. 🙂

dr3 kødbyen
Det nyeste af programmerne (nummer 6 ud af 8) kan ses på gammeldags flow-tv i aften klokken 21.30.

Leave a comment